Kristen- og religiøs kontekst
Omkring halvdelen af befolkningen tror, at der findes en form for højere magt i tilværelsen. Men kun 2 procent går i kirke hver søndag. - Forståelsen af de kristne sandheder om Gud og menneske, frelse og moral står svagt. Et folk i reliøst opbrud. Udfordres af islam, indiske religioner og nyreligiøse grupper.Omkring halvdelen af den danske befolkning tror, at der findes en form for højere magt i tilværelsen. Men kun 2 procent går i kirke hver søndag. - Forståelsen af de kristne sandheder om Gud og menneske, frelse og moral står svagere end i mange år. Samtidig udfordres vi af nyreligiøsitet, islam og indiske religioner. Både "gamle" danskere og "ny-danskere" befinder sig i en religiøs brydningstid.
Kristendom på retur?
 Voksende religiøsitet med diffust trosindhold: Mere end halvdelen af befolkningen svarer ja, når de bliver spurgt, om de tror på Gud. Men når det kommer til spørgsmål om troen på et liv efter døden, himmel og helvede, viser det sig, at befolkningen ikke tror på de kristne grundsandheder, men at troen snarere skal forstås som en individuel fornemmelse af, at der findes en form for højere magt i tilværelsen. At religiøsiteten ikke nødvendigvis knyttes til den kristne tro og til den kristne kirke afspejles i faldende medlemstal i landets største kirkesamfund, folkekirken. I 1984 var 92 procent af Danmarks befolkning medlemmer. I 2002 var procenten 84. Og pr. 1. januar 2010 81 procent af danskerne medlemmer af folkekirken. Tallene er udtryk for en tendens, som også mærkes i andre kristne kirkesamfund - også i Den evangelisk-lutherske Frikirke.
Det religiøse menneske søger nye græsgange!
Kirken står overfor et problem: skal den tilpasse troens indhold til det, mennesker søger? Eller skal den blive ved de gamle kristne dogmer om Jesus Kristus som Guds Søn, om skabelse, syndefald, jomfrufødsel og forsoning, og skal den holde fast ved de 10 bud og forkynde evangeliet til omvendelse og tro? Kan det overhovedet gøres på en nutidig måde, uden samtidig at ændre på væsentlige dele af den kristne tro?Meningerne er delte indenfor kristne- og kirkelige kredse. Men et flertal i folkekirken er nok af den opfattelse, at kirken gør bedst i at lade folk være i fred og betjene dem med de ceremonier, som folk nu engang hænger fast ved i forbindelse med dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Det høje medlemstal (på 84 procemt) tages til indtægt for, at danskerne trods alt ikke er til at jage ud af kirken.
Opbrud
Meget tyder på, at den danske befolkning i det store og hele står uden kendskab til den Gud, som bekendes i trosbekendelsen i den evangelisk-lutherske kirke om søndagen: Faderen, Sønnen og Helligånden. Derfor er det - trods dåb og konfirmation - problematisk at kalde det danske folk for kristent. Mange præster og de fleste alm. folkekirkemedlemmer er i al stilhed brudt op fra den kristne tro. Samtidig er et andet mere mærkbart opbrud i gang. Praktiserende kristne mærker i disse år mere og mere, hvad der er sket med folket og med folkekirken. Uro og opbrudsstemning præger mange kristne sammenhænge. Ikke så få bryder både op fra det, de tidligere troede på, og fra deres gamle kirketilhørsforhold. Nogle gør det i jagten oplevelsen af socialt fællesskab og samhørighed. Andre går i stedet efter den personlige trosoplevelse. Folkekirken har ikke længere patent på gudstjeneste, dåb og nadver. Folk kan selv - hvis det er det, de får lyst til. Og gamle kirkelige missions-foreninger og frikirker må heller ikke tro, at de vil blive forskånet for den tendens, som præger folkekirken."Lyst til ..." Det er måske den kristne menigheds største udfordring, at kristne, som tidligere deltog trofast i menighedens gudstjeneste og liv, fordi de vidste, at de skulle, og fordi de vidste, at noget var sandt og andet var falsk, i dag går efter lysten: lyst til fællesskab, lyst til oplevelse. Man søger kærlighed uden forpligtende fællesskab.
- Udfordringen er at bryde op fra det, som er falsk og vrangt, uden at man dermed forkaster og svigter det, som er svagt og ringe efter menneskelig målestok.
Udfordringen er at fastholde evangeliets budskab om frelse ved omvendelse og tro på Kristus samtidig med at man lever et aktivt liv i det 21. årh.
Udfordringen er at forblive ved den betingelsesløse tilgivelse og ved glæden over sakramenterne, dåb og nadver, samtidig med at man fastholder de 10 bud som målestok for en sund og kristen måde at leve på - også mht. seksualmoral.
Udfordringen er få lyst og glæde ved at leve i troskab til Jesus Kristus og hans menighed.
- Udfordringen er at blive ved de kristne grundsandheder til frelse (dogmer) midt i en slægt, som stort set kun har ét dogme tilbage: at der skal være sjovt, og at der helst skal være fest hver fredag-lørdag også selv om der ikke er noget at feste for.
Når kristne og kristne grupper bryder op fra den "gamle" folkekirke, er der stor fare for, at man smider "barnet ud med badevandet" i jagten på at finde en menighed eller et fællesskab, som dækker de behov, man føler lige her og nu. Det "sorte" frelser-kors med den lidende Kristus udskiftes mange steder af et spraglet og underholdende kors-show i forkyndelse og gudstjeneste. - Udviklingen mærkes også i Den evangelisk-lutherske Frikirkes menigheder i form af vigende medlemstab og dalende gudstjeneste-deltagelse.
Andre religioner
 Døbte danskere står overfor en stor udfordring i mødet med muslimer, hinduer, buddhister og nyreligiøse bevægelser. Vi ved for lidt om de fremmede og deres tro og udfordres til at lære deres tro og kultur at kende. Men den endnu større udfordring ligger i at kende Kristus bedre og bedre og at leve som hans disciple.
Denne dobbelte opgave er givet os. Når vi løfter den sammen, er vi i gang med at opfylde missionsbefalingen, som Jesus Kristus har forpligtet sin kirke på. Vi kan gøre det i tillid til, at al magt er givet ham i himlen og på jorden, og at han vil være med sin kirke alle dage indtil verdens ende. |
Gratiakirken 
Kirkeligt bagland
Geografisk-kulturelt opland